Store Bakkegård- 18. slg. i Olsker
Store Bakkegaard o. 1900Store Bakkegaard i Olsker brændte den 7. februar 1908.
Bornholms Tidende 8. februar 1908
Bornholm.
Rønne den 8 Februar 1908.
Ildebrand.
Sidste Nat fandt en større Ildebrand Sted, og desværre som saa ofte brændte mange Kreaturer. Det var Store Bakkegaard i Olsker (Ejeren: Hans Kofoed). Ilden opkom kom ved Ellevetiden, da Ejeren og hans Familie laa i deres første Søvn.
Karlene derimod siges paa den Tid ikke at vare hjemkomne fra Allinge.
Der gik heldigvis intet Menneskeliv tabt, men Børnene maatte reddes i det blotte Linned.
Der kom snart en Del Folk til Stede. At slukke i den stærke Blæst, især før der kom Sprøjte, kunde ikke blive til noget. Man forsøgte at redde Kreaturerne; men det lykkedes kun at redde 5 Køer og nogle Svin. Der brændte saaledes en hel Del Kreaturer, og alle Hestene, 8 i Tallet, bleve kvalte. Det var kun lidt af Indboet, der blev reddet.
Man formoder, at Ilden er paasat.
Hele Boet var forsikret i Bornholms Brandforsikring for 20,000 Kr., og det var i det hele kun forholdsvis lidt, der blev reddet.
Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. februar 1908
Ildebrand. (R.B) Allinge, 8de Februar. “Store Bakkegaard”- ved Allinge er i nat fuldstændig nedbrændt. Hele Besætningen, læstaaende af 9 Heste,21 Kreaturer og 16 Svin, indebrændte. Ilden formodes paasat i Hestestalden.
Bornholms Avis og Amtstidende 3. marts 1908
Ejendomshandeler
Gaardejer Hans Kofoed har solgt sin Gaard, St. Bakkegaard i Olsker, til Gaardejer I. N. Kofoed, L. Bakkegaard, Olsker, for en Købesum af 33,000 Kr. Købet omfatter Jorden, Brandtomten og Assurancesummen for Bygningerne.
Gaardejer I. N. Kofoed har derefter solgt ca. 27 Tdr. Land af St. Bakkegaards Jorder samt ca. 3/4 af Assurancesummen til Udstykningsforeningen.
De 27 Tdr. Land er smukt beliggende, umiddelbart op til Landevejen, og egner sig udmærket til Husmandsbrug.
Udstykningsforeningen bortsolgte i Gaar samtlige Parceller fra den af Foreningen købte Gaard i Risby i Klemensker. Parcellerne solgtes til Avlsbruger Kr. Vesth, Risby (ca. 3 Tdr. Ld.) Arbm. Ricard Jensen, Sandvig, (5½ Tdr. Ld.) Arbejdsmand Anders Jacobsen, Allinge, (5½ Tdr. Ld.) Fyrbøder I. Skou, Hasle, (11 3/4 Tdr. Ld.) og Forvalter Kr. Olsen, Vestermarie, (ca. 8 Tdr. Ld.) Prisen pr. Td. Ld. varierede fra 300 til 450 Kr.
Foreningen bærer alle Omkostningerne og støtter Køberne med Byggelaan fra Assurancesummen.
Bornholms Tidende 22. april 1909
Bornholm.
Rønne, 22. April 1000
Ildebranden Paa Brogaard i Olsker
Hidtil havde det staaet uopklaret, hvem der havde paasat Ilden paa Brogaard; men heldigvis er nu ogsaa denne Gaade løst, idet Brandstifteren fra Bakkegaard og Blaaholtsgaard, Herman Alfred Mortensson, i et Forhør, som Hr. Byfoged Baller har afholdt i disse Dage, har tilstaaet, at han ogsaa havde denne Ildebrand paa Samvittigheden.
Han skal have anført som Bevæggrund, at da han efter Branden paa Store Bakkegaard opholdt sig paa Lille Bakkegaard, men d. 1. Maj skulde flytte, vilde han nødig træffe Ejeren Hr. Kofoed, der var Brandfoged, hjemme, naar han den 2. Maj hentede sit Tøj, og for da at Kofoed den Dag kunde værre optaget paa Brandstedet, havde han iværksat Ildebranden. Det er vel noget tvivlsomt, om denne Forklaring er rigtig; men meget heldigt er det under alle omstændigheder, at de mange uhyggelige Ildebrande ere blevne opklarede.
Den unge Aksel Valdemar Olsen, hvem Martensson angav som sin medskyldige ved Branden paa Blaaholt, nægter fremdeles at have havt noget med denne Ildebrand at gjøre.