Nrd. Starndvej 22, Sandkås
Matrikel 29b i Tejn
Oversigt i Skøde- og panteprotokollen
Oversigt i Skøde—og panteprokollen efter 1969
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Fiskerlejet Tejns udmarksstyrelse solgte den 10/7 1889 den 3. parcel af matrikel 29 til skomager Jørgen Nicolaj Sonne. I flg indenrigsministeriet fik denne parcel matr. 29c i flg. approbation af 26/3 1879 og var skyldsatte i hartkorn til ¼ album. Sonne overlod købsretten til arbejdsmand Laurits Peer Davidsen.
Der er ingen oplysninger om, at jordstykket var bebygget da udmarksstyrelsen solgte jorden. Men det er sandsynligt. I forsikringspapirer i 1897 står, at forsikrede og vurderingsmand ikke vidste hvor gammelt huset var.
-1889 Laurits Peter Davidsen og Lusine Kristine, f. Hansen
Laurits Peter Davidsen blev født 1855 i Olsker
Lusine Kristine født i Allinge 5/5 1856. Forældre var skomager Knud Hansen og Stephanie (se næste ejer herunder!)
De blev gift i Allinge den 29/9 1876 i Allinge
Deres børn: Laurentsine Margrethe Davidsen, f. 28/2 1882 i Tejn, Annine Kristine Davidsen, f. 26/7 1887 i Tejn
19/6 1890 Skøde fra Laurits Peter Davidsen til Amalie Kristine Hansen. Laurits Davidsen boede på salgstidspunktet i Løsebæk i Allinge. Salget omfattede parcellen 2 og 3 af matrikel 29, som fik matrikelnumrene 29 b og 29c., samt de på grunden stående bygninger. Købsprisen var 1.500 kr.. Begge grunde var pålagt årlig afgift til Tejns udmarkskasse på 8 kr.
1890-1910 Amalie Kristine Hansen (1848-1909) og Knud Hansen (1825-1906)
Amalie Hansen blev født 7/10 1848 i Rutsker. Forældre var avlsbruger Hans Hansen og hustru Ellen Kirstine Holm. Amalie døde 6/11 1909 i Tejn.
Amalie blev som 44-årig gift 28/8 1892 med enkemand Knud Hansen i 1892. Han blev født 17/11 1825 og var skomagermester og garver, født i Allinge. Han havde tidligere været gift med Stefanie Hansen i Allinge. Knud Hansen døde 8/8 1906.
Brandforsikring
Alm. Brandforsikring for Landbygninger 22. maj 1897. Forsikringsnummer 206, Matr. 29bc, tilhører Knud Hansen, tidligere ejer Laurits Davidsen.
a. Stuehus, 6 Fag, 20½ alen langt, 10 alen bredt, 3 ¾ alen højt, Blandings tømmer, bindingsværk, mursten og betonvægge. Straatag og 2 bræddegavle. Bræddeloft over 5½ Fag. 5 Fag til Beboelse, indrettet 3 Værelser med Bræddegulv, 1 Kammer, Forstue, Kjøkken med kampestensgulv. De 2 Værelser Tappeserede, de øvrige hvidkalkede. 1 Fag til Materialhus med Beton og Kampestensgulv. 1 Skorsten henholdsvis 2 ¾ og 1½ Alen med Mursten. Pibe ? og Kalket. Pibehøjde er c. 1 5/8 Høj, fornødne Vinduer og Døre. Bygningens Højde er regnet fra overkanten ? er 6 ¼ Alen høj. Under Forsikringen er ikke indbefattet Kakkelovn, som blev vurderet til Brandforsikring uden Fundament 5 Fag a 260 kr og 1 fag a 145 kr er 1475 kr. Tilbygningen er tre år gammel.
Husets alder ved ejeren ikke og jeg [dvs vurderingsmanden] har ikke kunnet finde den i Bøgerne.
Den 10/4 1899 solgte Knud Hansen den ubebyggede grund, matrikel 29c, for 200 kr til Andreas Bendtsen.
Amalie fik ingen børn, der kunne arve hende. Arvinger var hendes søster Kristine Marie Hald, f. Hansen gift med avlsbruger Peter Jensen Hald i Tejn og hendes bror Jens Hansen i Østermarie. De overtog boet på ejendommen matr. 29b i Tejn.
Den 16/3 1910 solgte arvingerne boet til arbejdsmand Ludvig Andreas Christoffersen for 1000 kr.
1910-1912 Ludvig Andreas Christoffersen (1877-1960) og Dina Kristina Frithiof (1869-1913)
Ludvig Christophersen blev født 29/10 1877 i Aaker. Arbejdsmand.
Dine Christine Frithiof er født 6/10 1869 i Rø. Døde 4/8 1913 i Olsker
Deres børn: Emil Frithiof f. 8/3 1890 i Olsker (Dinas søn (ugift) med Johan Peter Sonne i Allinge), Magda Christophersen, f. 27/2 1902 i Rø, Louis Christophersen, f. 24/3 1904 i Olsker, Villy Christophersen, f. 16/12 1905 i Olsker, Ella Christophersen, f. 14/4 1908 i Olsker, Dagmar Christophersen, f. 9/5 1910 i Olsker
Ejendommen blev solgt på en tvangsautionden 26/6 1911, hvor sagfører Fr. Pihl i Rønne bød højest med 1040 kr. Sagføreren transporterede skødet videre til Hans Otto Valdemar Jensen i Olsker. Den 30/5 1912 er udfærdiget et auktionsskøde på ejendommen til Hans Otto Valdemar Jensen. Overdragelsessummen var på 1300 kr.
1912-1925 Hans Otto Valdemar Jensen (1886-1960) og Johanne Eline Martine, f. Kaas
Hans Jensen blev født 10/7 1886 i Olsker. Forældre husmand Johan Jensen og Karoline Kristine, Udmarksminde. Han var i sin ungdom landvæsenselev.
Johanne Kaas, født 26/10 1890 i Olsker. Forældre husmand Jørgen Hansen Kaas og Elise Karoline Katrine, f. Pedersen. Johanne døde 26/8 1967 i Olsker.
I 1925 overtog de Udmarksminde efter Hans Jensens forældre. I 1929 blev han medlem af Olsker sogneråd, valgt fra den upolitiske husmandsliste.
Deres børn: Johannes Jensen, f. 7/10 1911 i Olsker, Gunver Karoline Jensen, f. 8/12 1924 i Olsker
Læs Gunvor Jensens erindringer her
Læs Johannes Jensens erindringer og hør beretning
Brandforsikring
1913
Alm. Brandforsikring for Landbygninger 12. december 1913. Forsikringsnr, 206, matr. 29b i Tejn. Tilh. Hans Jensen. Tidl. Ejer var Ludvig Kristoffersen,
a. Stuehus Ø-V. 6 Fag, 13,3 meter langt, 6,9 m dybt, 2,3 meter højt, bindingsværk, Straatag, 2 bræddegavle. Indrettet til 2 Stuer, 1 Kammer, Forstue, 2 Spisekammer, 2 Køkken, 1 Fag til Materiaelshus, Bræddegulv i alle Værelser, Betongulv i Forstue og Køkken. Bræddeluft over 5 Fag, 1 Skorstensrør af Brændte sten med 1 meter Piber. Fornødne Vinduer og Døre. Maled og Tapeseret i alle Værelser. Fundamentet 0,30 meter.
Blev forsikret 6 Fag a 400 kr er 2400 kr
82 m2 a 29,90
1 Kakkelovn 40 kr, Murkar 10 kr er i alt 50 kr.
Fundamentet ikke forsikret
I alt 2.400 kr
Nærmeste nabo forskr, nr 92 tilhørende Stenhugger Peter Falk, som ligger 63 alen eller 39,60 meter
Brandforsikring 1915
¾ 1915 Samme forsikring som i 1913 men med forhøjet forsikringssum
83 m2 a 36,14 kr.
Forsikringssum 6 Fag a 500 kr 3000 kr+ kakkelovn og murkar 50 kr.
Halvtagsbygning mod nord 7 meter langt, 2,5o meter dybt og 1,9 meter højt. Betonvægge og paptag Indrettet til svinesti, hønseskur og VC. Fornødne Vinduer og Døre, 250 kr.
Brandforsikring 1924
Alm Brand for Landbygninger. Forsikringsnr. 206, matrikel 29b, 21. juli 1924. Ejer Hans Jensen
b. Silderøgeri 7,1 meter lang, 5,5 meter dyb, 2,1 meter høj, Betonmure, tagdækning pap, vurderet til 39 m2 a 36 kr er 1400 kr
c. I røgeriskorsten forsikret til 600 kr.
Nærmeste nabo er Kristen Jensen som ligger 32 meter fra bygningen uforsikret.
Skøde 11/11 1925 fra fisker Hans Otto Valdemar Jensen til fisker Elmo Harry Thorsen for 9.000 kr. I salget medfulgte det nyopførte silderøgeri med røgeriinventar, der alene var vurderet til 1000 kr.
1925-1949 Elmo Harry Thorsen (1904-1976) og Agnes Ida Engeline Jensen (1907-1990)
Elmo er født 12/10 1904 i Olsker. Forældre fisker Julius Herman Thorsen og Oliva Marie, f, Kjøller. Død 16/4 1976 i Olsker
Agnes Jensen er født 25/2 1907. Forældre fisker Andreas Jensen og hustru Regine Frederikke Julie Henriksen, Tejn.
Elmo og Agnes blev gift 20/11 1925 i Olsker
Deres barn: Harry Albert Thorsen, f. 24/6 1926 i Tejn,
Skøde 3/5 1949 fra Elmo Harry Thomsen til gdr. Ludvig Johannes Sommer. Købspris 20.000 kr
1949-1969 Ludvig Johannes Sommer og Johanne Marie Pedersen
Født 10/12 1887 i Olsker og døde 30/9 1968 i Olsker. Forh. gårdejer og gift med Agnes Theodora Pedersen (død 1929). Gift anden gang med Johanne Marie Petersen
Skøde 30/6 1969 til Arne Ludvig Johannes Sommer, købspris 68.000 kr
1969 Arne Sommer (1916-1997) og Alfa Laurine Mortensen (1918-2000)
Arne Ludvig Johannes Sommer blev født 22/4 1916. Forældre gårdejer Ludvig Johannes Sommer og hustru Agnes Theodora, f. Petersen.
Han var murermester.
Indrettede tagetagen til beboelse
Skøde 25/9 1970 til Jens Frederiksen. købspris 100.000 kr.
1970-1995 (?) Jytte Margrethe Frederiksen
Jytte Frederiksen var gift med bådebygger Jens Frederiksen, der døde 30 år gammel. Han var født i Rønne, gift 1966 med Jytte (Bornholms Tidende 28/7 1970)
Jens Frederiksen oprettede bådebyggeri i Tejn i 1966. Efter hans død fortsatte enken Jytte Frederiksen med at drive bådebyggeriet til hun solgte i 1974 til skibstømrer Svend Munch.
I Bornholms Tidende 10. juni 1988 er en artikel om sygehjælper Jytte Fredriksen. Med overskriften ”Kunsthåndværk i røgeriskorstenen” fortælles om indretning af røgeriskorsten til butik for egne og andres håndarbejder og husflid.
-2005-2019 Maria Grouleff og Michael Nybo Hansen
Ejendommen var sat til salg for 1.25 mio.kr juli 2019
2019- Simon Maegaard Dam og Julie Jacobsen